I forbindelse med en temauge om avisen har STU været på besøg hos DinavisRanders og fik lov til at skrive en artikel til avisen:
 |
STU-Randers |
Vi vil gerne fortælle om
vores STU uddannelse
ved Randers Bo- og
Erhvervstræning.
STU er en særlig
tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Ved Randers Bo- og
Erhvervstræning er STU’en meget praktikorienteret og vi kommer derfor ud i flere
erhvervspraktikker om året. Man kan
højest gå på STU i 3 år, men nogen går der kortere tid.
STU er for alle unge, der
har nogle særlige behov på den ene eller anden måde. Der bliver taget hensyn
til den enkelte elev da det kan være meget forskelligt hvilke behov eleven har.
Vi er 14 unge på STU i
år. Vi er i alderen 18-21 år.
Nogle af os bor i Bo
kollegierne ved Randers Bo- og Erhvervstræning, andre bor alene, i et andet bo
tilbud eller hjemme ved deres forældre.
De første 7 uger af
skoleåret er et introforløb og bagefter har vi uger med to dags skole og tre
dags praktik. Vi har også noget der hedder temauger, hvor vi arbejder med
forskellige emner: f.eks. økonomi, samfund, fritid og sport.
Når der ikke er gang i praktikkerne
består dagen af skole fra kl. 9-14. Her lærer vi at begå os i samfundet. Vi
læser nyheder, lærer om økonomi, laver mad og har fag som matematik, dansk og
engelsk. Vi tager også ud på ture, f.eks. besøger vi virksomheder, tager på
museum eller tager ud i naturen. Vi laver også en del sport: alt fra svømmehal
til fodbold, gåture og fitness.
I de perioder, hvor vi er
i praktik, arbejder vi på mange forskellige virksomheder: butikker, plejehjem,
børnehave, autoværksted og køkken. Vi lærer hvad det vil sige at være på en
arbejdsplads og vi får mulighed for at prøve nogle forskellige brancher.
Vi er sammen mange timer om dagen og snakker
om mange forskellige ting. Nogle af os mødes også efter skole.
Hver andet år er der
studietur til udlandet. I sommeren 2013 var vi i Budapest. Det var en rigtig
god og spændende tur. Vi var ude og se en masse turistattraktioner, ude og
sejle i vandbus og spise på en af de restauranter der lå i området. Det var en
sjov og anderledes måde at være sammen på.
Skrevet af Sandra & Daniel B.